De Wilde Heks - 4: Bloedzussen

Mehr zum Buch

Hun havde ventet i 400 år, fanget under en gennemsigtig masse af smeltet sten. Hendes fjender troede, det var hendes grav, men hun levede stadig. Hendes styrker og svagheder vejede tungt, og hun længtes efter blod. Intet andet betød noget for hende, især ikke en tåbelig trettenårig piges misforståede liv. Pludselig satte jeg mig op i sengen og hamrede hovedet ind i lampen. Mit hjerte sprang som en hækkeløber, og jeg så mig omkring, som om jeg ventede på, at Bravita Blodsunge skulle dukke op med kløer og blodsbegær i øjnene. Rolig, sagde jeg til mig selv, det er bare en drøm. Det var ikke mit liv, hun var ude efter, men en stakkels trettenårig pige. Mine tanker stoppede brat, da jeg så det gammeldags vækkeur på natbordet. De fosforgrønne visere pegede opad. Klokken var fem minutter over tolv, og det var den sidste dag i marts. I dag fyldte jeg tretten.